Vielse i det fri


I skal giftes!

Men hvad passer egentlig til jer?

Der er mange tanker og overvejelser i forbindelse med jeres kærlighed.

I skal blandt andet gøre op med...

  • Hvor skal vielsen finde sted?
  • Er I til borgerlig eller kirkelig vielse?
  • Hvad er jeres budget?
  • Hvilke drømme har I?


Derudover er der også lidt papirarbejde som skal på plads. I skal blandt andet udfylde en ægteskabserklæring digitalt. Det gælder både, hvis vielsen skal foregå i kirken eller på rådhuset.


Det der fyldte i mig, personligt, da jeg skulle giftes var, at jeg IKKE ville gå op af et kirkegulv. Den setting kunne jeg simpelthen ikke se mig selv i. På en eller anden måde blev det - i min optik - for prinsesseagtigt. Dog har jeg det fuldstændig anderledes når jeg er på som bryllupsfotograf. Der bliver jeg totalt revet med, rørt og overvældet, når det hele begynder. Jeg ser så mange smukke, intime øjeblikke - minder jeg bare må fange. Minder der bliver til smukke bryllupsfotografier. Som I kan gemme på og mindes jeres kærlighedsdag.


Men hvis du er som mig...

En person der ikke kan se sig selv i den kirkelige vielse. Enten pga. turen på af kirkegulvet eller måske er det præstens prædiken, måske keder du dig eller på anden måde føler det lidt off. Så er der alternativer... Blandt andet muligheden for en borgerlig vielse. Herunder vil jeg kort ridse de to muligheder op.

 

Kirkelig eller borgerlig vielse?

 Hvad er I til og hvad er forskellen egentlig?

  • Kirkelig vielse:

Et bryllup i kirken foregår som en gudstjeneste med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen.

Et kirkebryllup handler altså også om kristen tro, håb og kærlighed. I kirken bruges der store ord om kærligheden.

  • Borgerlig vielse:

Et borgerligt bryllup er som foretages uden en religiøs ceremoni. Ofte tager cermonien kun 10 minutter, måske lidt mere med fine malende ord, fra den der vier jer.

 

Men hvad har det så med vielse i det fri at gøre? Jo altså..

Vidste I, at det faktisk er muligt, at blive viet i det fri både ved kirkelig og borgerlig vielse?

Måske er du til den kirkelige vielse, med de smukke prædikener og bevingede ord, men ønsker en anden setting. Så læs med her.



Kirkelig vielse i det fri:

Få alt godt fra begge verdener: bliv kirkeligt viet i det fri,

  • Ved vielse i det fri, skal præsten ikke søge tilladelse til at foretage Jeres vielse uden for kirkens rum.

I som par og præsten skal dog være enige om lokaliteten, der skal leve op til enkelte krav.

Altså kan jeres vielse foretages et andet egnet sted end i kirken, hvis I og præsten er enige om det.

I har altså IKKE en ret til at blive viet uden for kirken, men I har ret til en individuel vurdering af Jeres ønske, af præsten.

  • Ved vielser uden for kirkens rum er det brudeparrets ansvar på forhånd at indhente de fornødne godkendelser. Dette f.eks. hos stedets ejer eller hos den pågældende myndighed, fx kommunen.

 

 

Borgerlig vielse i det fri:

Jeres borgerlige vielse behøver slet ikke føles så borgerlig.

  • Alternative lokationer for jeres borgerlige vielse:

I bliver gift i en have, en park, på en strand eller måske der, hvor I havde jeres første date.'

Det kræver noget andet af jer, end bare at troppe op på rådhuset og blive gift, af den der nu har vagten den dag.

  • Faktisk skal I selv finde den person, der skal vie jer.

En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det.

  • I kan frit vælge, hvilken kommune I vil giftes i.
  • I skal selv hente tilladelse hos rette myndighed, hvis I vil giftes et offentligt sted som f.eks. en park, strand, slot eller andet.
  • Vidner:

I skal hver især finde en person, som vil være jeres officielle vidne til ægteskabet.

Dette betyder i praksis ikke andet, end at vidnerne skal skrive under på, at I nu er blevet viet efter gældende regler. Ovenstående gælder både ved vielse på og udenfor rådhuset.

Hvis I ikke selv vælger vidner, så vil det være 2 embedsfolk fra rådhuset, som underskriver i stedet for.



Gør vielsen til jeres egen - uanset hvor den bliver holdt. Mærk ind i dem I er og bring det ind i jeres kærlighedsfest. For mig var vielse i det fri lige i min ånd. En smuk dag, højt til loftet, sommer, varme og lyse aftener. Omringet af mennesker vi holdt af, i det tempo der matchede de fleste.




Jeg håber du er blevet inspireret til at finde ind til lige præcis den måde du ønsker at dit bryllup skal være.

For lidt mere inspiration kan du se lidt billeder fra Stine og Jans smukke juli bryllup, i det fri.

Brud og gom holder i hånden ved vielse i det fri
Gom kigger på brud, ved vielse i det fri
Gom kigger på brud, ved vielse i det fri
Brud og gom kysser hinanden til vielse i det fri
Vielse i det fri
Vielse i det fri
Bordopdækning fra vielse i det fri
Brudebuket på bord
Bordopdækning fra vielse i det fri
Bryllupsbilleder i regnvejr, fra vielse i det fri
Brud og gom der danser
Brud og gom
Gom bærer brud i sine arme
Brud og gom under paraplyer
Vielsesringe og brudebuket
Brystbuket,